Play is a Meta Intelligence

Wednesday, 29 August 2007

Hej alle legeglade..Her er lige et par legende strøtanker som jeg har gjort mig omkring et enkelt udtryk om leg.Jeg oplever ofte en del skepsis når jeg overfor forskellige mennesker beskriver min fascination af legen i det daglige liv, og mit syn på legen som generel løsningsmodel for konflikt og problematik.For mit indre øre hører jeg ofte det uudtalte "tsk tsk", men først for kort tid siden hørte jeg et direkte udsagn; "Det er jo også lige noget for dig Irene, du er jo så legesyg!", ledsaget af en overbærende hovedrysten.. Og dette satte en hel del tanker igang."Legesyg"......!! Jeg er da ikke syg... ! Hvad er det syge ved legen??"Udtrykket rummede en generel opfattelse af legen...Hvis du som voksen ikke kan give slip på din legesyge, og overlade den til menneske- og dyrebørn, er den ikke sjov mere, nærmere sygelig!Man skal være voksen, og ansvarlig og hårdt arbejdende, og ikke lege, før legen er indrammet i fritidsarrangementer, bygget op omkring fastlagte ritualer, eller hobbyer...., om det så er spil, syslen med mekanik i garagen, hyggekunst, pc-spil m.m.Men mit syn på ordet "Legesyg" er nu siden den dag blevet noget anderledes.Vedkommende der sagde det til mig var en tidligere kollega der var en af de mange ansatte som satte en "tom" effektivitetsmaske på når de ankom på jobbet, og som var uforstående overfor min, og få andre legeglade kollegaers mere spontane tilgang til arbejdsprocessen. Der var for dem ikke plads til frie armbevægelser og en umiddelbar "lad os se hvad dagen bringer" holdning til arbejdsdagen. Stemningen var derfor generelt "stram" og endda til tider skræmmende, især når der var travlhed i biksen. Men "maskerne" effektiviserede ingenting. Tværtimod opstod der tit problemer de dage hvor "maskegruppen" var stærkest repræsenteret. Ingen af dem var mere effektive i det lange løb end de kollegaer der som jeg, forsøgte at tage dagen som en positiv udfordring, og ikke blot som et ubehag der skulle overstås.Men sådan så "maskerne" det ikke. Tværtimod blev de på jobbet og holdt på formerne, og vi andre legeglade, måtte finde en anden arbejdsplads, i vores, desperate, ønske om at føle os levende, også i arbejdslivet.Da jeg den dag overbærende blev kaldt legesyg, begyndte det at gå op for mig hvori forskellen lå, mellem dem, "maskerne" og mig. Jeg følte mig desværre dengang både utilstrækkelig, og ubehageligt til mode, da jeg ikke evnede at sætte den nødvendige maske på og tilpasse mig stedets atmosfære, og lidt som en fiasko, da jeg endelig, temmelig fremmedgjort fra mig selv, måtte give op, og søge nye veje.Men i dag kan jeg se de konkrete årsager for min manglende tilpasningsevne, som positive og absolut ikke negative. Der var på arbejdspladsen kun i meget lille grad plads til fx spontanitet, omsorgsfuldhed, følsomhed, kreativitet og ærlighed, indlevelse og ægthed. Disse ellers gode kvaliteter var tværtimod en uønsket forhindring for "maskernes" arbejdsrelaterede facades opretholdelse. Der skulle ikke tænkes og føles, men laves penge. Noget jeg gik på tværs af som regel. Pengene var en, uundværlig, bonus, men værdien var for mig at leve fuldt her og nu, nysgerrigt og udforskende. Generelt var og er disse mennesker gode og rare, især efter fyraften, men jeg blev åbenbart af dem, og bliver stadig, opfattet som en "legesyg" umuligus. Og eftersom det ikke er rart som voksen, effektiv og iøvrigt anerkendt, at blive opfattet som umulig af sine kollegaer, hvad jeg så end syntes om dem, gjorde det mig temmelig trist.Jeg blev også næsten syg af den nødvendige fortrængning af min lyst til at lege, i mit forsøg på at være "voksen" og effektiv på andres præmisser. Det var desværre ikke kun tilfældet på denne arbejdsplads, men også på flere andre før den, og iøvrigt under uddannelse og skolegang.Nu er det så jeg er begyndt at tænke på begrebet "legesyg" på en ny måde.Ordet "legesyg", er jo egentligt positivt ladet, men fik som følge af den tidligere kollegas nævnelse, pludseligt et nyt indhold. Jeg oplevede det som et negativt ladet mærkat på mig selv, der satte min tidligere tilværelse i et helt nyt perspektiv. Jeg har sat mange mærkater på mig selv, som; deprimeret, frustreret og splittet, men "legesyg" passer nu temmelig godt og grundigt, som en overordnet betegnelse, ja, nærmest som diagnose:Den naturligt legeglade må nødvendigvis blive "legesyg", når lysten ikke kan udleves, for undertrykkelsen udløser decideret sygelige tendenser. Splittelse på grund af fornægtelsen af en stor del af selvet, humørsvingninger; mellem optimistisk fremadskuen, stiltiende accept og pessimistisk opgivelse, depression i skuffelsen over den manglende harmoni og succes og endelig frustration over ikke at vide hvad der er at gøre ved denne umuligt fastlåste situation. I de konstante oprør mod den fortvivlende tilstand bliver legen manisk, forvrænget og sommetider endda hysterisk, når der endelig lukkes op for de fortrængte kræfter. Det var sådan jeg ofte oplevede mig selv.Jeg var et legende menneske med de bedste forudsætninger, men syg fordi de ikke kom til udfoldelse og udtryk.Min holdning er, modsat den ovenfor nævnte generelle, at hvis man ikke holder fast i legen, så bliver man syg!! "Legesyg"!Selvfølgelig er det en generalisering at "legesyg" opfattes negativt i den voksne verden, men jeg synes det er værd at lægge mærke til hvordan man selv forholder sig til det.Og selvfølgelig er der tusinder af eksempler på at legen har større værdi end nogensinde før."Er din hobby dit levebrød"? "Hvor er du heldig"!! Den kender de fleste vist. Noget af det ypperste for mennesket i dag er at kunne forene hobby, og altså leg, med erhverv.Yderligere er der fokus som aldrig før på legens værdi for børns udvikling i alle retninger. Og utallige beviser på at de børn som ikke får mulighed for at udfolde sig frit i legen, hæmmes og får besværligheder senere hen i livet.Men vi er først på vej. Det gælder også for voksne, også de skal udfolde sig legende frit, og det er en udfordring som er værd at tage op. Som også James, og Det legende Samfund gør det.Jeg personligt er ikke legesyg mere, men legeglad, legevillig, legegod, legeivrig, legelet.... Og det behøver ikke være en hemmelighed at det er James der har kunnet hjælpe mig med at finde vejen til forløsning af fortidens masker og bånd, og tilbage til evnen at kunne udfolde mig frit og kreativt. Men nu skal det her ikke være et reklameindslag for Metayoga, så jeg vil afholde mig fra videre hurraråb.Dette var blot en lille tanke om ordet "legesyg", et gammelt ord sat i et nyt perspektiv, et forsøg på at afdække lidt af sprogets utallige tvetydigheder og skjulte signaler. En leg jeg vil bruge utallige timer på videre hen for at forsøge at løsne sproget fra en bundethed der efter min mening dirigerer os steder hen vi ikke bevidst registrerer vi befinder os, men hvor vi ikke altid har godt af at være. Og omvendt.Så hvis nogen har et par ord de vil have belyst, fra nye perspektiver, eller går og tumler med et eller andet begreb de ikke helt har fundet forståelse for, så smid dem på bloggen og lad os snakke, debattere, pille dem fra hinanden og nytænke lidt.Sproget er manifestationen af menneskehedens frihed og fængsling, lad os udfordre begge aspekter i legens navn. ;-)Irene